Papirvægt
Papir her i Danmark angives som regel med gram/m2 eller gsm.
Det er den vægt, som en kvadratmeter af papiret har.
Kopipapir er normalt 80 g/m2.
Almindelig karton (som det vi som børn brugte i formningstimerne i skolen) er som regel omkring 180 g/m2.
Men du kan ikke altid regne med, at jo tungere papiret er, jo tykkere er det.
I papirfremstillingsprocessen bruges nemlig en teknik, hvor papiret køres gennem nogle valser, for at blive trykket mere sammen.
Det er den proces, der hedder ‘glitning’ og det papir, der kommer ud af det, kaldes for ‘glittet papir / karton’.
Når det på den måde presses sammen, så bliver det tyndere, men gramvægten er stadig den samme.
Derfor kan det karton der kaldes 200 g/m2 virke tyndere og mere slasket end det almindelige matte 180 g/m2.
Omregning mellem amerikansk og dansk papirvægt (lbs <--> gsm)
Det er desværre ikke altid muligt bare at omregne direkte, da den amerikanske lbs vægt er baseret på vægten af 500 ark i basisstørrelse. Og basisstørrelsen er ikke den samme, for fx papir, tynd og tyk karton.
Men der findes nogle omregningsmuligheder.
Der er en god omregner her - der er nemlig flere måder at regne om på, alt efter hvilken papirtype der er tale om.
http://www.unicorngraphics.com/unicorn/weight_conversion.asp
Det er desværre ikke altid muligt bare at omregne direkte, da den amerikanske lbs vægt er baseret på vægten af 500 ark i basisstørrelse. Og basisstørrelsen er ikke den samme, for fx papir, tynd og tyk karton.
Man kan læse mere om systemet her:
http://www.paper-paper.com/weight.html
Formater og mål
Her i Danmark / EU bruger vi det metriske system, og vores formater er afspejlet af mål i milimeter.
Standardformatet for et ark kontorpapir er A4, og når det deles i to har vi en A5, som igen kan deles i to til A6 osv.
A6 er den klassiske kortstørrelse - også kaldet postkortstørrelse.
Når en A4 dobles op bliver den en A3.
Målene er:
A3 = 297 x 420 mm
A4 = 210 x 297 mm
A5 = 148 x 210 mm
A6 = 105 x 148 mm
A7 = 74 x 105 mm
I USA bruger de det imperiale system (inch/tommer - angives som ").
Standardformatet for et ark kontorpapir kaldes "letter" og det måler 8.5 x 11" svarende til ca. 21,6 x 28 cm.
Et amerikansk standard kort svarer til en kvart side i letter-size, så det måler 4.25 x 5.5" svarende til ca. 10,8 x 14 cm
Det kaldes enten A2 eller Postcard Size.
Kortformater
De typiske kort-størrelser, som vi bruger i Danmark er:
A6 (standard kortet) måler 10,5 x 14,8 cm
A7 (minikort eller blomsterkort, da det typisk er dem blomsterhandlerne bruger) måler 7,4 x 10,5 cm
I USA har de nogle lidt andre størrelser:
A2 (standard kortet) måler 4.25 x 5.5" (ca. 10,8 x 14 cm)
A6 måler 4.5 x 6.25" (ca. 11,4 x 15,9 cm)
A7 måler 5 x 7" (ca. 12,7 x 17,8 cm)
Så vær opmærksom på at et kort i dansk A6 og amerikansk A6 IKKE har samme mål.
Papirfibrenes retning
Fibrenes retning har stor betydning for hvor pæn en bukket kant bliver.
Under fremstillingsprocessen vil der nogle gange ligge flere papirfibre i den ene retning end i den anden. Andre gange er det nogenlunde det samme i begge retninger.
Hvis du forsøger at folde kartonen på tværs af fibrene, så bliver folden ujævn og buklet, mens den bliver meget pænere, hvis du folder på langs af fibrene.
Derfor er det med den slags karton rigtig vigtigt, at false (score) kartonen først, så du på den måde lige får fibrene til at strække sig langs foldelinjen, FØR du bukker kortet sammen.
Mange kartoner har som sagt fibrene liggende på langs på den ene led.
Derfor kan der være stor forskel på om du folder kartonen den ene eller den anden vej, og når det er store ark, så kan man jo selv skære stykkerne ud, så det passer. Men typisk bestemmer man ikke selv retningen, når man køber karton som er allerede ER skåret ud i passende størrelser. Og SÅ kan det være nødvendigt at false kartonen først.
Her kan du se hvad der sker, hvis du blot forsøger at folde kartonen uden at gøre noget ved den først.
Papirfibrene knækker lige hvor det passer dem, og ryggen på kortet kommer til at bugte og knække på kryds og tværs.
(nogle kartontyper kan dog sagtens foldes uden at false først, så der springer jeg tit over hvor gærdet er lavest og undlader at lave en falselinje).
Hvorimod du kan få et perfekt fold, hvis du falser / scorer en linje først.
(jo, det ER samme karton, der er på de to billeder).
For at false / score skal du bruge et værktøj og noget der kan give dig retningslinjen.
Jeg bruger som regel et falseben, men du kan også sagtens bruge et ciselér-værktøj (sådan et med en kugle i enden) eller f.eks. en hæklennål.
Og så skal du bruge noget, så du kan styre retningen. Det kan f.eks. være en lineal eller et scoreboard, som er sådan en store plade med en masse riller i.
Men jeg bruger selv for det meste min skæremaskine. Nogle skæremaskiner har et decideret falseværktøj, som du kan sætte i, i stedet for kniven – men det har jeg som regel ikke selv tålmodighed til, så jeg gør noget andet.
Rigtig mange af de skæremaskiner man kan få, har nemlig en rille, som kniven kører i. Og den rille kan du også bruge til falsning.
Jeg placerer mit karton, så midten passer ud for rillen.
F.eks. på et stykke A5-karton, som måler 21 cm på den lange led, der skal du lægge din karton ud til 10,5 cm på skæremaskinens base.
Så sætter jeg mit falseben i rillen lige over kartonen – så jeg har noget at styre efter.
Og så trækker jeg værktøjet mod mig, samtidig med at jeg presser.
Der skal nemlig et vist tryk til at få kvast papirfibrene. Og når man trykket tilpas hårdt, så er det også lettere at få værktøjet til at føle rillen.
Vupti – nu har kartonen fået en foldelinje og det er lige til at bukke om med en pæn kant.
Obs!
Jeg falser altid på forsiden af kartonen. På den måde er jeg sikker på at papirfibrene er kvast på den side af kartonen som udsættes for det største stræk.
Altid 20.000+ varenumre på lager