Papirvægt angives i Danmark i gram pr. kvadratmeter, som skrives g/m2 eller gsm. Kopipapir vejer typisk 80 g/m2. Karton til kort ligger som regel mellem 180 og 300 g/m2. Men gramvægten fortæller ikke hele historien. Tykkelse, fiberretning og format har mindst lige så meget at sige for, om dit kort ender med en skarp fold eller en flosset ryg.
På denne side finder du:
Papirvægt: hvad betyder g/m2?
G/m2 er vægten af en kvadratmeter af netop det papir. Et ark A4 fylder cirka 1/16 kvadratmeter, så et ark almindeligt kopipapir på 80 g/m2 vejer omkring 5 gram. Jo højere tal, jo mere materiale er der i arket.
Den karton vi kender fra formningstimerne i skolen ligger typisk omkring 180 g/m2. Herunder får du et overblik over de gramvægte, du oftest møder i papirhobby.
|
Gramvægt
|
Hvad det er og hvad det bruges til
|
|
80 til 100 g/m2
|
Kopipapir og printerpapir. Origami, foldede elementer, skabeloner og print af tekst
|
|
120 til 160 g/m2
|
Tyndt karton og mønsterpapir. Lag på lag på kort, scrapbooking, bånd og mindre pyntedele
|
|
180 til 220 g/m2
|
Standard kortkarton. Selve kortbunden, der skal falses og foldes
|
|
230 til 280 g/m2
|
Kraftigt karton. Kort der skal stå selv, tags og stabile lag
|
|
300 g/m2 og op
|
Meget kraftigt karton. Æsker, bogomslag, staffelikort og alt der skal kunne bære
|
Tallene er vejledende. Der er forskel fra producent til producent.
Tykkere papir er ikke altid tungere papir
Du kan ikke regne med, at jo tungere papiret er, jo tykkere er det. Under fremstillingen køres papiret gennem et sæt valser, der presser det sammen. Processen hedder glitning. Det papir der kommer ud af den, kaldes glittet papir eller glittet karton. Papiret bliver tyndere, men gramvægten er den samme, for der er lige så meget materiale i arket som før.
Derfor kan et karton på 200 g/m2 sagtens virke tyndere og mere slasket end et almindeligt mat karton på 180 g/m2. Skal du bruge noget der føles stift, så kig efter både gramvægt og overflade i stedet for kun på tallet.
Omregning mellem amerikansk og dansk papirvægt
Amerikansk papir angives i pounds, forkortet lbs eller #. Tallet er vægten af 500 ark i papirets basisstørrelse. Den basisstørrelse er ikke den samme for tyndt papir og tykt karton. Derfor kan 80 lbs betyde to vidt forskellige ting: 80 lbs text er 118 g/m2, mens 80 lbs cover er 216 g/m2.
Du skal altså kende papirtypen først. Står der cover eller cardstock på pakken, er det kolonnen Cover. Tomme felter er kombinationer, der ikke produceres. Bond og Writing dækker kontorpapir, hvor 20 lbs er 75 g/m2 og 24 lbs er 90 g/m2. Tag ligger tæt på Index.
|
Vægt
|
Text / Book
|
Cover
|
Bristol
|
Index
|
|
50 lbs
|
74
|
135
|
|
|
|
60 lbs
|
89
|
162
|
132
|
|
|
65 lbs
|
96
|
176
|
143
|
|
|
70 lbs
|
104
|
189
|
153
|
|
|
80 lbs
|
118
|
216
|
175
|
|
|
90 lbs
|
133
|
243
|
197
|
163
|
|
100 lbs
|
148
|
270
|
219
|
181
|
|
110 lbs
|
|
297
|
241
|
199
|
|
120 lbs
|
|
324
|
263
|
217
|
|
130 lbs
|
|
352
|
285
|
235
|
|
140 lbs
|
|
|
307
|
253
|
Afrundet til nærmeste hele gram. Producenter runder nogle gange af et gram anderledes.
Skal du den anden vej og finde et amerikansk alternativ til det karton du plejer at bruge, kan du læse tabellen baglæns. 216 g/m2 er 80 lbs cover, og 199 g/m2 er 110 lbs index.
Herhjemme og i resten af EU bruger vi det metriske system, så formater angives i millimeter. A-serien bygger på en enkel idé: deler du et ark på midten af den lange led, får du næste format i rækken. En A4 halveret giver en A5, som halveret giver en A6. Den anden vej rundt bliver to A4 til en A3.
|
Format
|
Mål i mm
|
Mål i cm
|
Kendt som
|
|
A3
|
297 x 420
|
29,7 x 42,0
|
To A4 ved siden af hinanden
|
|
A4
|
210 x 297
|
21,0 x 29,7
|
Standard kontorpapir
|
|
A5
|
148 x 210
|
14,8 x 21,0
|
Halv A4, giver et A6-kort når den foldes
|
|
A6
|
105 x 148
|
10,5 x 14,8
|
Postkortstørrelse, det klassiske kort
|
|
A7
|
74 x 105
|
7,4 x 10,5
|
Minikort og blomsterkort
|
I USA bruges det imperiale system med tommer, der skrives med et anførselstegn. Standardarket hedder letter og måler 8.5 x 11", altså cirka 21,6 x 28 cm. Det er lidt bredere og kortere end vores A4, så amerikanske skabeloner passer sjældent millimeternøjagtigt til dansk papir. Vi har en særskilt side om omregning mellem centimeter og tommer.
De to størrelser vi bruger mest herhjemme er A6 og A7. A6 er standardkortet. A7 kaldes minikort eller blomsterkort, fordi det typisk er den størrelse blomsterhandlerne bruger.
|
Dansk kortformat
|
Færdigt kort
|
Karton før foldning
|
|
A6, standardkortet
|
10,5 x 14,8 cm
|
21,0 x 14,8 cm, altså en A5
|
|
A7, minikort
|
7,4 x 10,5 cm
|
14,8 x 10,5 cm, altså en A6
|
Amerikanerne bruger nogle helt andre mål. Forvirrende nok genbruger de vores bogstavbetegnelser til noget helt andet end vi gør. Et amerikansk standardkort svarer til en fjerdedel af et letter-ark.
|
Amerikansk kortformat
|
I tommer
|
Cirka i cm
|
|
A2, standardkortet
|
4.25 x 5.5"
|
10,8 x 14,0
|
|
A6
|
4.5 x 6.25"
|
11,4 x 15,9
|
|
A7
|
5 x 7"
|
12,7 x 17,8
|
Vær opmærksom på, at et dansk A6-kort og et amerikansk A6-kort ikke har samme mål. Følger du en amerikansk vejledning, skal du regne med, at kuverter og skabeloner er tænkt til deres størrelser.
Hvor stort skal kartonet være og hvor skal falselinjen ligge?
Her er målene på det stykke karton du skal skære, alt efter hvilket kort du vil ende med og om folden skal sidde i venstre side eller i toppen. Alle mål er i millimeter, og falseafstanden måles fra venstre kant eller fra overkanten.
|
Færdigt kort
|
Fold i venstre side
|
Fold i toppen
|
|
A7, 74 x 105
|
148 x 105, fals ved 74
|
74 x 210, fals ved 105
|
|
A6, 105 x 148
|
210 x 148, fals ved 105
|
105 x 296, fals ved 148
|
|
A5, 148 x 210
|
296 x 210, fals ved 148
|
148 x 420, fals ved 210
|
|
US A2, 108 x 140
|
216 x 140, fals ved 108
|
108 x 280, fals ved 140
|
|
US A7, 127 x 178
|
254 x 178, fals ved 127
|
127 x 356, fals ved 178
|
|
Kvadratisk, 145 x 145
|
290 x 145, fals ved 145
|
145 x 290, fals ved 145
|
|
6 x 6 tommer, 152 x 152
|
304 x 152, fals ved 152
|
152 x 304, fals ved 152
|
Skal kortet i en standardkuvert, så husk at lægge et par millimeter til luft. Du finder både karton og kuverter i Karton og Papir.
Papirfibrenes retning
Fiberretningen afgør, hvor pæn en bukket kant bliver. Under fremstillingen lægger fibrene sig nogle gange mest i den ene retning, andre gange ligeligt i begge. Folder du på langs af fibrene, følger de med og folden bliver ren. Folder du på tværs, knækker de hvor det passer dem. Kanten bliver ujævn og buklet.
Sådan finder du fiberretningen
Tag et stykke af kartonet og bøj det forsigtigt sammen uden at folde, først på den ene led og så på den anden. Den retning, hvor kartonet giver lettest efter og buer blødt, er på langs af fibrene. Den retning, der føles stiv og stritter imod, er på tværs. Har du store ark, kan du selv skære stykkerne ud, så fibrene ligger rigtigt. Køber du karton færdigskåret i kortstørrelse, bestemmer du sjældent selv retningen. Så er falsning løsningen.
Sådan ser det ud, når kartonet foldes direkte uden falsning. Papirfibrene knækker hvor det passer dem. Ryggen bugter sig på kryds og tværs.
Samme karton, men falset først. Og jo, det er den samme type karton på begge billeder.
Nogle kartontyper kan fint foldes uden falsning, så der springer jeg tit over hvor gærdet er lavest. Men er du i tvivl, tager det ti sekunder at false. Så undgår du at ødelægge kortet på allersidste trin.
Sådan falser du karton
At false, også kaldet at score, vil sige at presse en rille ned i kartonet langs den linje, hvor det skal foldes. Fibrene bliver kvast, så de strækker sig i stedet for at knække, når du bukker.
Det skal du bruge
Et redskab med en glat, afrundet kant og noget at styre efter. Jeg bruger som regel et falseben, men et ciselérværktøj med en kugle i enden eller en hæklenål virker lige så godt. Til retningen kan du bruge en lineal, et scoreboard med riller eller din skæremaskine. Se udvalget af værktøj til papir og karton.
Et falseben er det klassiske valg, men et ciselérværktøj eller en hæklenål gør samme nytte.
Mange skæremaskiner har et decideret falseværktøj, du kan sætte i i stedet for kniven. Det har jeg sjældent tålmodighed til selv, så jeg bruger i stedet den rille, som kniven kører i. Den fungerer glimrende som retningslinje.
Trin for trin
-
Læg kartonet på skæremaskinens base, så det sted hvor folden skal sidde, flugter med rillen. Skal du lave et A6-kort af et stykke A5-karton, der måler 21 cm på den lange led, lægger du kartonet ud til 10,5 cm.
-
Sæt falsebenet ned i rillen oven på kartonet, så du har noget at styre efter hele vejen.
-
Træk værktøjet mod dig i én bevægelse, mens du presser ned. Der skal et vist tryk til, før fibrene bliver kvast. Trykket gør det samtidig lettere at holde værktøjet nede i rillen.
-
Buk kortet sammen langs falselinjen. Kør eventuelt falsebenet fladt hen over folden bagefter. Nu har du en skarp kant hele vejen.
Fals altid på forsiden af kortet. Så bliver fibrene kvast på netop den side, der udsættes for det største stræk, når kortet lukkes.
Ofte stillede spørgsmål om papir og karton
Hvad betyder g/m2 på papir?
G/m2 er vægten af en kvadratmeter af papiret. Det skrives også gsm eller gram pr. kvadratmeter. Kopipapir er 80 g/m2. Et enkelt ark A4 i den vægt vejer cirka 5 gram.
Hvor kraftigt skal karton være til kort?
Til en kortbund der skal falses og foldes, fungerer 180 til 250 g/m2 bedst. Under 160 g/m2 bliver kortet slapt og kan ikke stå selv. Over 300 g/m2 bliver det svært at folde pænt uden falsning.
Hvad svarer 80 lbs cardstock til i gram?
80 lbs cover, som er det de fleste mener med cardstock, svarer til cirka 216 g/m2. 80 lbs text er derimod kun 118 g/m2, så papirtypen er afgørende for omregningen.
Hvor stort er et A6-kort?
Et dansk A6-kort måler 10,5 x 14,8 cm i færdig størrelse. Det laves af et stykke karton i A5, altså 21 x 14,8 cm, der falses og foldes på midten.
Hvorfor knækker kartonet, når jeg folder det?
Fordi du folder på tværs af fiberretningen. Fibrene brister i stedet for at give efter, så ryggen bliver buklet. Fals langs foldelinjen først, så strækker fibrene sig i stedet.
Skal jeg false på for- eller bagsiden af kortet?
På forsiden. Det er ydersiden af folden der strækkes mest, når kortet lukkes. Derfor er det den side, fibrene skal kvases på.
Mangler du at få styr på et ord eller et begreb, så kig forbi scrapperens og kortmagerens leksikon. Og skal du bruge materialer, finder du hele udvalget af karton og papir og af scrapbooking papir.
Altid 20.000+ varenumre på lager